Vi åbner dagen i vores hyggelige alrum for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Her må børnene spise deres medbragte morgenmad.
Cirka Kl 7.30 går vuggestue børnene i vuggestuen med deres voksne. Børnene bydes velkommen og leger i vores lærings miljøer.
Kl. 9 spiser vi frugt på stuerne. Kl 9.30 går vi i gang med vores tema, som er udarbejdet ud fra de nye styrkede lærerplaner. Omkring kl 11 spiser vi frokost, maden er fra vores madordning fra Fru Hansens kælder. Efter frokost går børnehaven på legepladsen og de fleste af vuggebørnene tager en lur. Dem der ikke sover leger på stuen. Kl 14 spiser vi frugt, fra vores frugtordning.
Ture ud af huset
En dag om ugen går alle grupper på tur. Nogle gange med deres egen gruppe og andre gange med aldersopdelte grupper.
Vi tager ofte på tur ud i skoven, på biblioteket, til Frederikssund eller til andre legepladser eller naturområder i lokal området.
På turen lærer børnene at færdes i trafikken og gå på en række med en håndmakker. Vi snakker om hvad vi ser og oplever på vejen. I naturen, på biblioteket eller på en legepladsen leger børnene sammen og får en masse oplevelser med deres venner og voksne. Vi snakker med børnene om, hvordan man passer på naturen og f.eks behandler bøger på et bibliotek.
Turene giver også børnene et kendskab til deres by og lokalområde. Vi besøger også nogen gange Egedal centret og det lokale plejehjem. Når børnene nærmer sig skolealderen besøger vi også den skole jeres barn skal gå på.
Menigheds børnehaven er vores venskabs institution og dem besøger vi også nogle gange. Med dem afholder vi hvert år en cirkusdag for mellem børnene i børnehaven og en olympiade dag for de ældste børn i børnehaven.
Bål i vores sansehave
Hver 4 fredag laver børnehaven bål i vores dejlige bål hus. Her hygger vi med lidt hygge mad over bål.
Til Sankt hans laver vi et flot bål med heks og griller pølser med brød over bålet.
Yoga
2 gange om ugenlaver vores yoga medarbejder yoga med nogle børnehavebørn i mindre grupper.
Hun arbejder med at få børenes nervesystem i ro på yogamåtter i dæmpet belysning. Hun laver blide yogaøvelser og får kroppen til at slappe af i rolige omgivelser.
En eftermiddag om ugen laver hun yoga med nogle af de største vuggestue børn... Hun leger små øvelser ind og arbejder med at få dem til, at ligge stille og lytte til klokker, blid musik eller andet.
Tema
I vores Tema arbejde arbejder vi ud fra de nye styrkede lærerplaner. Vi arbejder med 3 temaer om året. Et forårs tema, et efterårs tema og et jule tema. Her arbejder vi med børnenes motorik, sansemotorik og forståelse af kroppen. Vi arbejder med sproget i form af leg, spil og bøger herunder dialogisk læsning. Vi arbejder med dannelse og selvhjulpenhed. Vi giver børnene en naturforståelse ved at være meget i naturen og på legepladsen og vi snakker meget om dyr og andre sjove ting i naturen. Vi går meget op i traditioner, hvilket giver børnene en kultur forståelse for det land de lever i. Og nogle gange taler vi også om andre kulturer.
Vi arbejder målrettet på at give børnene nogle gode sociale kompetencer. Vi arbejder med respekt for hinanden og på at alle har en ven. Vi understøtter børns leg og de voksne går foran, ved siden af og bagved børnenes leg.
Vi arbejder med red barnets Fri for mobberi kuffert for at give børnene gode redskaber til at være en god ven med respekt for forskelligheder.