Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De første uger

Når du starter hos os i Boelholm, så er der nogle ting der er værd at overveje inden start. Den første tid er hvad vi kalder en indkøringsfase. Her bør i sætte tid af til at starten kan blive stille og rolig og med respekt for barnets følelser og erfaringer. I kan ringe til os og aftale indkøring og bedste tidspunkt at møde op på.

Ved børnehavestart er det bedst at forældre kan bruge lidt tid sammen med barnet inden afsked og at man gør dagene kortere de første dage. Det kræver mange kræfter at lære nye regler, rutiner og skabe nye relationer til voksne og børn og man går træt hjem.

Ved vuggestuestart så kalder vi den første dag for en besøgsdag, hvor man er sammen med sin forælder hele tiden og hvor man bare oplever vuggestuens liv. Her efter så mærker vi efter på barnets reaktioner og laver fæles aftaler om dagens længde og hvornår forælderen skal gå. Man bør sætte minimum en uge af til indkøring af barn i vuggestuen. I vuggestuen lægger vi børnene til at sove i vogne når de er små og på madras fra de er 2 år. Det er en stor fordel hvis man har vænnet barnet til at blive puttet i vogn eller seng inden opstart og ikke for eksempel lader dem falde i søvn i armene. Det er også godt at have startet på at drikke lidt af kop og at spise mad der skal tygges på som for eksempel rugbrød. Det kan også anbefales at man har ladet barnet gøre sig erfaringer med at være i armene på andre voksne end forældrene, det hjælper alt sammen med en nemmere overgang til at blive passet i vuggestuen.